Et rygte om kysseri og sex var nok til at krænke en brors ære, og det koster ham nu 2,5 års fængsel.
Sammen med en ven bortførte og mishandlede han en 19-årig mand. Det har Retten på Frederiksberg afgjort og idømt broren, Deniz Celik, fængselsdommen.
- Der gik rygter om, at ofret skulle have kysset og have været i seng med gerningsmandens søster, og at han desuden skulle have pralet med det, siger anklager Anders Larsson.
Det forhold har både ofret og søsteren hårdnakket benægtet.
7. september tvang de to bortførere manden ned i bagagerummet på en Mazda 323, som de havde stjålet.
Derefter kørte de til et skovområde i Ejby ved Glostrup, hvor de lukkede ham ud og tvang ham til at tage tøjet af. De sparkede ham og slog ham i ansigtet og på kroppen med et koben. Ofret fik hukommelsestab og store skader på kroppen.
Indtil onsdag har Deniz Celik benægtet at have været i skoven, og han hævdede, at manden frivilligt havde lagt sig ned i bagagerummet. Han tog dog imod dommen og anker ikke.
Den anden gerningsmand venter på sin straf, fordi han først skal mentalundersøges.
- Jeg synes, det er et passende strafniveau, og jeg er tilfreds med dommen, siger Anders Larsson.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker