Dømt for to gange vold ved bodega
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
21-årig overfaldt kærestepar, som han var uvenner med.
En 21-årig mand fra Nakskov er i en domsmandssag ved Retten i Nykøbing blevet dømt for to voldelige overfald en sen nat i baggården bag Anne’s Bodega i Søndergade i Nakskov.
Dommen lød på tre måneders betinget fængsel.
Den 21-årige overfaldt et kærestepar, som han i forvejen havde et uvenskab med.
Den 21-årige nægtede sig skyldig , men efter vidneforklaringer fra de to forurettede og en afspilning af videosekvenser af overfaldet fandt retten ham skyldig.
Han blev dømt for vold af særlig farlig karakter overfor manden, som han havde slået i baghovedet med et glas.
Han blev dømt efter den milde voldsparagraf for at slå kvinden flere gange med knyttet hånd i hovedet og på kroppen.
For at undgå at skulle afsone straffen er det en betingelse, at han udfører 80 timers ulønnet samfundstjeneste, og at han holder sig fra lovbrud indenfor en prøvetid på et år.
Han modtog dommen.
Læs mere i Folketidendes papiravis tirsdag.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker