Dømt for trusler med en harpun
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Far anklaget for at klemme fjerkræsaks om datters tå. Mor sagde i retten, at det var en løgn, hun havde fundet på.
En 35-årg mand fra det nordlige Lolland er ved en domsmandssag i Retten i Nykøbing F. idømt 30 dages betinget fængsel for trusler mod sin kæreste.
Han blev dømt for en aften i januar at have peget på sin kæreste med en ladt harpun samtidigt med at han råbte dødstrusler efter hende.
Den 35-årige mand var også tiltalt for en ganske bizar form for trusler mod kæresten og for at have truet indirekte med vold.
Han havde - ifølge anklageskriftet - efter et skænderi hentet en kniv og en fjerkræsaks i køkkenet, hvorefter han vred fingrene bagover på sin kæreste. Herefter tog han fat om deres fælles datter, der var spæd, og holdt kniven ind mod hendes ben, mens han sagde “Siger du jeg lyver”, hvorefter han holdt fjerkærssaksen omkring datterens ben og til slut klemte den omkring datterens tå.
Da sagen blev forelagt retten, fortalte kæresten, der stadig lever sammen med manden, at alt det hun dengang havde sagt til politiet om fjerkræsaksen var noget løgn, som hun havde fundet på.
Derpå valgte en enig domsmandsret at frifinde manden for dette forhold.
Betingelsen i dommen er, at den 30-årige skal udføre 40 timers samfundstjeneste.
Han valgte at tage betænkningstid med hensyn til eventuel anke af dommen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned