Dømt for trusler mod klasselærer
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
53-årig forælder dømt for at true sønnens klasselærer.
En 53-årig mand fra Nakskov har i Retten i Nykøbing F. fået en dom på 20 dages betinget fængsel for at true sin søns klasselærer.
Sagens kerne var, at faren en eftermiddag i marts var blevet sur på sønnens klasselærer på Fjordskolens Byskolen-afdeling i Nakskov.
Han havde sendt sms’er til læreren, hvor han blandt andet skrev: “Hvis du er en voksne mand med hår på nosserne, kan du skynde dig at ringe mig op. Ellers opsøger jeg dig privat”, og flere andre grovheder, som læreren fandt over stregen.
Skolens besluttede sig for en politianmeldelse, og i retsmødet blev der spillet lydoptagelser af telefonbeskeden. Herefter fandt retten truslerne bevist, og manden blev dømt efter anklageskriftet for trusler mod en offentligt ansat i tjeneste.
Der er to års prøvetid i dommen, så familiefaren skal holde sig fra den slags opringninger i god tid frem over. Han valgte at modtage dommen.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker