Dømt for vold mod kæresten
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Reststraf udløste længere fængselsstraf.
VESTENSKOV Ved en domsmandssag ved Retten i Nykøbing er den 30-årige Daniel Bjørn Petersen blevet dømt for vold mod sin daværende samlever. Dommen lød på tre måneders ubetinget fængsel.
Den 30-årige tiltalte blev dømt for ved tre tilfælde en aften i februar måned i parrets fælles hjem at have sat sig oven på hende og i første omgang at tage fat i hendes arme.
Anden gang havde han slået hende med knytnæveslag, og i tredje tilfælde havde han taget fat om hendes næse og hals.
Ifølge anklageskriftet skulle han også have taget halsgreb, men dette fandt domsmandsretten ikke bevist. Man dømte ham efter ekskærestens troværdige forklaring i retten, som stemte overens med de lægelige erklæringer i sagen efter undersøgelse af kvinden.
Det giver normalt ikke tre måneders fængsel, men i denne sag var den 30-årige i december måned blevet dømt for trusler.
Han havde fået en betinget dom, og der var således 40 dages reststraf, som blev udløst ved denne dom, der var en fællesstraf.
Han udbad sig betænkningstid med hensyn til anke af dommen.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker