Dømt for voldsomt røveri mod urmager
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
42-årig mand blev i går idømt et års fængsel for mislykket røveri mod urmager Emil Hansen & Søn i april.
En 42-årig mand fra Stokkemarke blev mandag idømt et års fængsel for en række forhold, heriblandt det meget voldsomme røveri mod urmager Emil Hansen & Søn i Jernbanegade i Nykøbing. Det skriver guldborgsundavis.dk.
Manden kom 18. april om eftermiddagen ind i forretningen og bad om at prøve et ur af mærket Omega til en værdi af 32.000 kroner. Men da urmageren havde sat det på armen af ham, trak han en kraftig peberspray frem og sprøjtede peber i ansigtet på urmageren.
Det lykkedes dog urmageren med hjælp fra en sælger at indhente og overmande røveren få meter udenfor forretningen, hvorefter han blev holdt fast, til politiet nåede frem. Udover røveriet blev manden ifølge guldborgsundavis.dk også dømt for fem tilfælde af spirituskørsel, samt et tyveri af nogle hvidevarer.
Ifølge guldborgsundavis.dk stod manden efter domsafsigelsen til at blive løsladt, men det ønskede manden ikke, da han angiveligt befinder sig godt i fængslet og er i behandling for alkoholmisbrug.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker