Dømt til anbringelse igen

Foto: kim Løwenstein

En beboer på Kofoedsminde har fået dom for at sætte ild til et værelse. Dommen betyder han skal blive boende.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 62-årig beboer på Kofoedsminde har fået dom for at sætte ild til en medbeboers dyne tilbage i 2012.

Det har ikke fået nogen umiddelbare følger for en 62-årig beboer på Kofoedsminde, at han 20. juni 2012 satte ild til en medbeboers dyne. Han har nu blot fået en ny dom til at blive boende, hvor han har boet gennem mange år.

En domsmandsret har mandag dømt manden til anbringelse på sikret institution - og dermed reelt til at blive på den sikrede del af Kofoedsminde.

Under retssagen kunne beboeren ikke erkende ildspåsættelsen, men erklærede sig efterfølgende indforstået med dommen.

Der er med dommen ikke fastsat nogen tid for, hvor længe anbringelsen skal vare, men retsplejeloven sikrer, at dommen under alle omstændigheder skal prøves efter fem år.

Manden har en række ildspåsættelser bag sig, og i sommeren 20012 gik det galt igen.

På en medbeboers værelse satte han ild til en dyne, så det begyndte at brænde, og så der opstod både brand- og sodskade.