Dømte har fået for hård straf i våbensager

En stribe dømte i sager om skydevåben har fået en for hård medfart i

retsvæsnet. I disse dage overvejer landets øverste anklager, om en række dømte skal have en ny retssag og en langt mildere straf. Årsagen er nogle domme, som Højesteret afsagde forleden.

- De giver os anledning til at overveje, om nogle sager eventuelt skal

genoptages, siger vicestatsadvokat Eva Rønne på Rigsadvokatens kontor.

I det sidste års tid har det været god latin hos politifolk, anklagere og

dommere i byretter og landsretter, at et ulovligt skydevåben per automatik

giver mindst et års fængsel.

Den udlægning af lov og ret er ikke bare overfladisk. Den er også forkert, har

Højesteret nu slået fast efter at have analyseret den lovændring, som

Folketinget vedtog i sommeren 2009.

De mange skyderier specielt på de københavnske gader fik politikerne til at gå

i aktion. På den hårde måde skulle de kriminelle mærke, at skydevåben - også

derhjemme - er helt uacceptabelt. Det skal minimum udløse fængsel i 12 måneder.

Men straffeloven taler om "særlig skærpende omstændigheder", og et ulovligt

skydevåben i hjemmet er ikke i sig selv nok til at kvalificere til denne

betegnelse, siger Højesteret. Der skal mere til.

En del tilfælde indebærer "kun" en overtrædelse af våbenloven - og så er

straffen mærkbart lavere.

Hos Rigsadvokaten erkender Eva Rønne, at en del mennesker er blevet sat i den forkerte bås set i forhold til Højesterets netop fastlagte linje.

- Der vil nok være nogle tilfælde, der har henhørt under straffeloven, selv om

det burde have været våbenloven, siger hun.

Og det er netop denne gruppe dømte, som nu kan håbe på et godt tilbud fra

anklagemyndigheden via det lokale politi.

Det vides endnu ikke, hvor det kan komme på tale.

/ritzau/