Dømte i Kragenæs-drabssag slipper billigere

I sagen om drabet på den 72-årige Poul Sørensen i hans hjem i Rævegade i Kragenæs i januar sidste år har landsretten i dag ændret dommene.

Tidligere på sommeren blev den 23-årige RH, den 26-årige PN hver dømt 14 års fængsel. Den kun 17-årige NM blev dømt syv års fængsel.
Tre juridiske dommere og otte nævninger har i Landsretten de sidste par uger endnu engang været igennem sagen, fordi de dømte ankede byrettens dom.
 
I dag har Landsretten ændret dommene fra manddrab til vold med døden til følge for de to ældste gerningsmænds vedkommende. Ligesom dom for røveri ændres til dom for tyveri.
Sagen startede, da en nabo fandt den 72-årige Poul Erik Sørensen i sit hjem i Rævegade i Kragenæs død i sin sofa, indsmurt i blod tre dage efter at drabet havde fundet sted. Obduktionen gav ikke nogen entydig dødsårsag, men den nævnte at døden kunne være indtruffet som følge af chok, udløst af den betydelige smerte.
 
Dommene, som formodes at blive noget mildere end byrettens forventes afsagt onsdag eftermiddag.
 
Det var de juridiske dommere, som krævede dommene ændret. Fortæller Folketidendes Peter Gade, som følger retssagen.
-Dommerne mente ikke at andet end vold med døden til følge. Nævninge ville fastholde de oprindelige domme for manddrab.

 

 
Foto: Foto: Jan Knudsen

Offentliggjort Sidst opdateret