Dømte sidder længere bag tremmer end tidligere
Formand for Fængselsforbundet Kim Østerbye mener ikke, at de længere fængselsstraffe har en gavnlig effekt. Foto: Free/David Ademas/arkiv
Free/David Ademas
At det giver højere straf at være kriminel viser, at domstolene lytter til politikerne, mener dommerformand.
I 2007 kostede det i gennemsnit 4,8 måneder i fængsel at begå en voldsforbrydelse. I 2016 kostede den samme forbrydelse 7,4 måneder bag tremmer.
Også for trusler, indbrud og seksualforbrydelser er straflængderne i ubetingede domme blevet forhøjet fra 2007 til 2016.
Det viser tal fra Danmarks Statistik ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten.
Ifølge Mikael Sjöberg, der er landsdommer og formand for Den Danske Dommerforening, afspejler tallene, at domstolene lytter til politikerne, når de vedtager nye strafskærpelser.
- Det ligger os meget på sinde, at hvis Folketinget udtaler, at noget skal skærpes, så gør vi det - og vi bruger det faktisk også i vores præmisser i de enkelte domme, siger han til Morgenavisen Jyllands-Posten.
Samtidig er antallet af afsoninger med fodlænke og antallet af samfundstjenestedomme steget. Førstnævnte fra 1694 i 2010 til 2900 i 2015. Sidstnævnte fra 3884 i 2010 til 4366 i 2015.
Formand for Fængselsforbundet Kim Østerbye mener ikke, at de længere fængselsstraffe har en gavnlig effekt.
Han peger på, at jo længere tid folk sidder inde, desto sværere er det at få dem til at ændre adfærd, fordi de falder tilbage.
Enhedslistens retsordfører, Rune Lund, mener, at det er en ærgerlig udvikling.
- Der er ingen som helst forskning eller dokumentation, der viser, at det hjælper at komme længere tid i fængsel. Tværtimod, siger han til Morgenavisen Jyllands-Posten.
Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har tidligere udtalt, at han mener, at eksempelvis voldsforbrydere skal idømmes hårdere fængselsstraffe, end tilfældet er i dag. Socialdemokratiet har også give udtryk for, at udviklingen i straflængder for blandt andet vold er positiv.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned