Don Ø kan tidligst få dom i landsretten til næste jul
Østre Landsret skal bruge 27 dage på at studere aktiehandler i sagen om Parken Sport & Entertainment
En køreplan for straffesagen om kursmanipulation i Parken Sport & Entertainment er nu blevet fastlagt i Østre Landsret.
Den tidligere bestyrelsesformand Flemming Østergaard og direktør Jørgen Glistrup må belave sig på et langvarigt forløb.
Ankesagen begynder 8. august, og sidste retsdag er 21. december 2016. I perioden skal anklagere, forsvarere og dommere mødes 27 gange.
Om dommen afsiges omkring jul, eller om det først kan ske senere, vides ikke.
Bagmandspolitiet hævder, at der foregik kursmanipulation under særligt skærpende omstændigheder.
I september i år afsagde Københavns Byret dom, og resultatet var, at Flemming Østergaard blev idømt fængsel i fire måneder, mens Jørgen Glistrup blev straffet med seks måneder.
Anklagerne havde krævet fængsel i op til to år, men byretten fandt kun de tiltalte delvist skyldige.
Ved byrettens dom, der fylder 475 sider, ankede begge mænd på stedet til frifindelse i landsretten.
- Jeg er tilfreds langt hen ad vejen, men jeg er ikke fuldt tilfreds, lød det fra Østergaards forsvarer, advokat Sysette Vinding Kruse.
Jørgen Glistrup har skiftet forsvarer. Karoly Nemeth er blevet erstattet af Andro Vrlic.
Byretten slog fast, at Østergaard begik kursmanipulation i forbindelse med 15 købsordrer, mens Glistrup blev fundet skyldig med hensyn til 32 købsordrer.
Kriminaliteten foregik i perioden fra august 2008 og frem til oktober samme år.
Derimod fandt byretten ikke beviser for, at der også skete lovovertrædelser fra november 2007 og frem til august det følgende år.
Bagmandspolitiet har bedt landsretten om at skærpe dommen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde