Dørmand slået ned

Foto: BORBERG THOMAS

Dørmand fik flækket læben og slået en tand løs.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet blev klokken 01.45 natten til lørdag kaldt til Østerport Bodega i Nykøbing F., hvor en gæst havde slået en dørmand ned, så denne havde flækket læben og fået slået en tand løs. Voldsmanden, en 21-årig mand fra Brønshøj, opholdt sig stadig på stedet og blev udpeget, da politiet ankom. Han blev anholdt og taget med til Næstved, hvor han senere blev løsladt med en sigtelse for vold. Samtidig fik han forbud mod at komme på Østerport Bodega i to år. Den forurettede var en 42-årig mand fra Maribo.