Danmarks Radio erklærer sig tilfreds med den afgørelse, som Højesteret har truffet i den såkaldte lækagesag.
Det siger DR's ny generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, i en pressemeddelelse.
I forbindelse med sagen har DR afvist at udlevere en båndet optagelse, hvor en tidligere medarbejder taler fortroligt med en kilde om sagen.
Ifølge Maria Rørbye Rønn har DR hele tiden henvist til, at kilden på båndet udtalte sig i fortrolighed, og at DR derfor ville beskytte vedkommendes identitet.
- Vi har endnu engang fået rettens ord for, at DR ikke er forpligtet til at udlevere sine kilder, siger generaldirektøren.
- Vi har henvist til, at kildebeskyttelsen er et presseetisk grundprincip, som ikke kan gradbøjes. Det tror jeg faktisk, at de fleste har forståelse for, udtaler Maria Rørbye Rønn.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker