Drab for 11.000 kroner

Motivet til drabet på den 33-årige Kenneth Helbæk Kristensen i Dianalund var en gæld på 11.000 kroner. Det hævder den dræbtes svoger over for sn.dk.

- Det havde intet med narko at gøre. Kenneth havde lånt Louisa 11.000 kroner til tatoveringer og smykker. Dem ville han have tilbage på en pæn og høflig måde, og han ville gerne lave en afdragsordning, siger svogeren, Jesper Nyby.

Efter en dramatisk eftersøgning blev den 20-årige Louisa og hendes ven tirsdag eftermiddag anholdt i et sommerhusområde i Nykøbing Sjælland.

/ritzau/

Svoger til den dræbte i Dianalund udtaler sig om motivet. Den sigtede kvinde havde lånt penge til tatoveringer og smykker.

Offentliggjort Sidst opdateret