Den drabsdømte Martin Ritter har anket sin dom på 12 års fængsel for drabet på 43-årige Tina Olesen i Brovst.
Det var Vestre Landsret, som tirsdag afsagde dommen over den 21-årige bagersvend.
- Jeg er uenig i afgørelsen, og det undrer mig lidt, at den er truffet af et enigt nævningeting, siger den dømtes forsvarer, Jens Christian Christensen.
Han hæfter sig ifølge nordjyske.dk ved, at den 21-årige er dømt ud fra den laveste grad af forsæt til at dræbe.
- Jeg mener, at vi nærmer os en dom for uagtsomt manddrab i stedet, siger forsvareren.
Den 43-årige kvinde blev kvalt under en sexleg.
- Den dømte gjorde jo ikke noget for at begrænse faren for Tina Olesen. Dermed har han indset muligheden for, at hun kunne dø af sexlegen, siger anklager Søren Beckermann.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde