En 28-årig mand mistede fredag morgen livet i en lejlighed i Tingbjerg i København, da han blev stukket med en kniv. Manden blev bragt til Rigshospitalet med knivstik i halsen og i brystet tidligt på morgenen og døde kort efter af sine sår.
To mænd i 30'erne blev i første omgang anholdt som de mulige gerningsmænd, men betragtes nu i stedet af politiet som vidner til forbrydelsen.
Drabsmanden er tilsyneladende stukket af og eftersøges nu med hunde.
Offeret sad på gerningstidspunktet sammen med flere andre mænd og drak, og politiets første undersøgelser tyder på, at det var et skænderi om en cigaret, som endte med knivdrabet.
- Vi arbejder på at finde ud af, hvad der er sket i lejligheden, siger James Keiwe fra Station Bellahøj.
Politiet har fundet et formodet gerningsvåben, og teknikere undersøger for øjeblikket den lejlighed på Helleborg i Tingbjerg, hvor drabet fandt sted.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker