En 28-årig mand mistede fredag morgen livet i en lejlighed i Tingbjerg i København, da han blev stukket med en kniv. Manden blev bragt til Rigshospitalet med knivstik i halsen og i brystet tidligt på morgenen og døde kort efter af sine sår.
To mænd i 30'erne blev i første omgang anholdt som de mulige gerningsmænd, men betragtes nu i stedet af politiet som vidner til forbrydelsen. De afhøres fredag formiddag. Politikommissær Henning Schou Kofoed, Københavns Politi, håber, at de kan give oplysninger, der kan føre politiet til drabsmanden. Han er tilsyneladende stukket af.
- Som det ser ud nu, er de to, vi har anholdt, vidner i sagen, mens gerningsmanden skulle være undløbet. Nu prøver vi at få ham identificeret, siger Schou Kofoed.
Offeret sad på gerningstidspunktet sammen med flere andre mænd og drak, og politiets første undersøgelser tyder på, at det var et skænderi om en cigaret, som endte med knivdrabet.
- De har drukket kraftigt og kom så tilsyneladende i skænderi om nogle cigaretter, siger Henning Schou Kofoed.
Politiet har fundet et formodet gerningsvåben, og teknikere undersøger for øjeblikket den lejlighed på Helleborg i Tingbjerg, hvor drabet fandt sted.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker