Det var lidt før middag fredag, at efterforskerne kunne anholde den kvinde, der nu mistænkes for drabet på Jørn Lund fra Skodborg.
Ifølge de foreløbige oplysninger blev kvinden anholdt i lokalområdet ikke langt fra den landejendom, hvor drabsofferet boede.
Den 42-årige mand boede alene på sin gård. Lige siden, han blev fundet dræbt, har politiet forsøgt at kortlægge hele hans omgangskreds, inklusiv hans kærlighedsliv.
Politiet oplyste fredag, at den anholdte har relationer til den dræbte, men indtil videre vil efterforskerne ikke oplyse, hvad relationen består i. Det står dog klart, at kvinden ikke er familie med den dræbte.
Kvinden blev anholdt uden dramatik og skal nu afhøres i løbet af resten af fredagen. Politiet har en teori om, hvad motivet kan være, men indtil videre vil man ikke ud med, hvad retning mistanken går i.
Det var tilsyneladende de mange forhøringer i området, som politiet har foretaget, der til sidst fik pilen til at pege i retning af den 39-årige kvinde.
Siden den 4. januar, hvor Jørn Lund blev fundet død, har politiet foretaget intensive undersøgelse af de mange bygninger og store landområder, der hører til gården. Man har især forsøgt at finde det redskab, som blev brugt til at tæve manden ihjel med.
Torsdag havde politiets teknikere endnu ikke fundet et muligt våben, men fredag ønskede man på politigården i Esbjerg ikke at oplyse, om våbnet stadigt manglede.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde