Den 48-årige mand, der sidder varetægtsfængslet som mistænkt for drabet på den 20-årige Maria Møller Christensen i Herning nytårsnat, er så farlig, at han bør have en tidsubestemt straf, hvis han kendes skyldig i drabet.
Det vurderer Retslægerådet, der mandag afleverede en udtalelse til anklagemyndigheden og mandens forsvarer. Heri anbefales det, at manden idømmes tidsubestemt forvaring, hvis nævningene senere på året kender ham skyldig, skriver B.T.
- Konklusionen i udtalelsen er, at han er til umiddelbar fare for sine omgivelser. Og derfor ønsker man ikke at sætte en dato på, hvornår han kan slippes ud igen, siger mandens forsvarer, Jens Møller, til bladet.
Domstolene anvender tidsubestemt forvaring ved særligt alvorlige forbrydelser som f.eks. drab, hvis den dømte er til fare for andre. I disse tilfælde er det en domstol, der vurderer, hvornår løsladelse kan finde sted.
Ifølge statsadvokat Peter Brøndt Jørgensen har anklagemyndigheden endnu ikke besluttet, om den vil følge Retslægerådets anbefaling. Det besluttes i løbet af et par uger, når anklageskriftet mod den 48-årige skrives færdigt.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker