Den 58-årige drabsmistænkte rumæner blev torsdag aften udleveret til Danmark, efter at den internationale anklagemyndighed hos det svenske politi i Malmø havde sagt god for udleveringen.
Efter turen over Øresundsbroen blev manden kørt direkte til Retsmedicinsk Institut til undersøgelse for spor, der kæder ham til drabet på den norske stewardesse Vera Vildmyren på Hotel Radisson Blu på Amager.
Han skal i grundlovsforhør 24 timer efter, at han har sat fødderne på dansk jord, altså en gang fredag. Her vil han blive sigtet for drab, oplyser Ove Dahl.
- Vil han sige noget, når han kommer hertil, så vil han blive afhørt, ellers bliver han kørt til Vestre Fængsel, hvor han skal sidde indtil grundlovsforhøret i morgen, siger Ove Dahl.
Grundlovsforhøret vil måske løfte sløret for motivet til drabet. Meget tyder på et rovmord, idet kvindens mobiltelefon, pung og betalingskort manglede, da hun blev fundet dræbt tirsdag formiddag i et værelse på 20. etage på hotellet.
Ifølge flere medier er kvindens mand kommet til Danmark for at bistå politiet med at fastslå, om der mangler andre af kvindens ejendele.
Den 58-årige mand meldte sig selv hos politiet i Malmø onsdag. Han blev fængslet in absentia, da Københavns Politi onsdag udsendte en international arrestordre på ham, efter at han var set på overvågningsbilleder fra hotellet.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde