Det var kvælning, der lørdag nat klokken cirka halv fire kostede 40-årige Ljilja Gusatovic fra Hillerød livet.
Det fremgår af sigtelsen mod hendes 46-årige svenske kæreste, der nu er varetægtsfængslet in absentia, mens politiet venter på, at han bliver udleveret fra Sverige.
Her blev han anholdt lørdag, efter at han havde forladt Ljilja Gusatovics lejlighed på Hillerødholms Allé og kørt mod bopælen i Stockholm.
Den svenske mand har erkendt drabet og ringede selv til det svenske politi og lod sig anholde på en offentlig plads i den svenske hovedstad.
Det var kvindens 19-årige søn, der fandt hende dræbt i lejligheden, hvor han havde ligget og sovet i et andet værelse.
Den svenske mand forventes udleveret til Danmark i løbet af næste uge, hvorefter han skal for en dommer i Hillerød.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde