Det første retsmøde i sidste uge blev meget kortvarigt, da en af de fem dommere i sagen var for syg til at gennemføre retsdagen.
I drabssagen er faren anklaget for at have bedøvet sine to døtre og brændt dem levende.
Efter det første afbrudte retsmøde den 21. februar, hvor anklageskriftet blev læst op, sagde den tiltalte, at han ville komme med sin version af sagen ved torsdagens retsmøde.
- Han er ansvarlig for sine døtres død, sagde forsvarer Thomas Arndt, der talte længe med journalister efter retsmødet.
- Men spørgsmålet er, på hvilken måde han er ansvarlig, tilføjede han og sagde, at den tiltalte havde haft til hensigt at begå selvmord og tage de to piger med sig i døden.
Faren, der selv fik anden- og tredjegradsforbrændinger, kunne dog ikke gennemføre handlingen og steg ud af den brændende bil, hvor der var hældt benzin ud over det hele.
- Hans overlevelsesinstinkt fik overtaget, sagde forsvareren.
De to piger var ifølge det tyske politis undersøgelser bedøvet med sovepiller. Forsvareren har understreget, at "intet var planlagt i detaljer".
Men Thomas Arndt har endnu ikke taget stilling til, om der er tale om drab, og om hans klient kan straffes for det.
Retssagen har været længe under forberedelse. I alt 28 vidner er indkaldt, heraf en del fra Danmark. Ud over moren til pigerne, der ventes at afgive forklaring 22. marts, er den tiltaltes forældre, hans psykoterapeut, venner og andre pårørende indkaldt som vidner.
Hvis den 40-årige kendes skyldig, risikerer han livsvarigt fængsel.
Manden havde økonomiske problemer og lå i skilsmisse med børnenes mor. Udfaldet af en mentalundersøgelse og psykiateres vurderinger ventes at få en central plads i retssagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker