Drabssigtede fra Roslev nægter sig skyldige
De to sigtede i sagen om drab eller dødsvold i Roslev ved Skive nægter sig skyldige, oplyser politikommissær Jim Hansen fra Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet vil dog stille den 40-årige mand og den 39-årige kvinde for en dommer mandag eftermiddag, hvor de vil kræve dem varetægtsfængslet for drabet på en 43-årig mand, der blev fundet død på sin bopæl søndag aften.
Politiet blev alarmeret ved 20-tiden i den mulige drabssag og rykkede derefter ud til adressen i Roslev, hvor den nu afdøde mand boede alene. De to sigtede var begge sammen med den afdøde mand tidligere søndag aften.
- Der er nogle skader på ham, der gør, at vi tror, at han er dræbt. Jeg kan ikke komme nærmere ind på skaderne af hensyn til efterforskningen, sagde Jim Hansen tidligere.
Både den afdøde mand og de to anholdte - som er henholdsvis 40 og 39 år gamle - er del af et misbrugsmiljø.
- Vi traf de anholdte i området derude, og de har været sammen med manden tidligere på aftenen. De er sigtet for manddrab, subsidiært vold med døden til følge, fortalte politikommissæren.
Kriminalteknikere og retsmedicinere har undersøgt det mulige gerningssted, og undersøgelserne fortsætter mandag. Der vil også blive foretaget en obduktion af den afdøde mand, så man kan fastslå dødsårsagen med sikkerhed.
Grundlovsforhøret forventes at blive holdt for lukkede døre, og politiet har derfor ikke yderligere oplysninger i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned