Drabssigtet 22-årig anholdt i sag om skuddrab i Brøndby
Ung mand, der har været varetægtsfængslet in absentia i sagen om et skuddrab, er blevet anholdt.
En 22-årig mand, der har været varetægtsfængslet in absentia i sagen om et skuddrab på et hotel i Brøndby i januar, bliver onsdag fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Glostrup.
Det fremgår af en retsliste.
En 29-årig polsk mand blev 6. januar fundet død på værelse 412 på A Hotels i Brøndby.
8. januar blev den 22-årige mand, der onsdag fremstilles i grundlovsforhør, samt en 30-årig mand varetægtsfængslet in absentia - altså uden at være til stede - i sagen.
De er sigtet for om aftenen 5. januar at have skudt den 29-årige i brystet, hvilket medførte, at han afgik ved døden.
En 60-årig mand har også været sigtet i sagen. Det er uvist, om det fortsat er tilfældet. Han blev løsladt af Københavns Vestegns Politi 8. januar. Politiet har tidligere oplyst, at alle tre sigtede har en relation. De to fængslede havde desuden en relation til offeret.
Københavns Vestegns Politi har tidligere offentligt opfordret den 22-årige og den 30-årige til at melde sig.
Det er endnu uvist, under hvilke omstændigheder den 22-årige er blevet anholdt.
De to mænd nægtede sig via deres forsvarsadvokater skyldige ved grundlovsforhøret 8. januar. Fremstillingen skete bag lukkede døre.
Ud over drab er den 22-årige og den 30-årige sigtede for at have begået drabet med skydevåben på offentligt tilgængeligt sted. Det er en skærpende omstændighed og kan øge en potentiel straf.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker