Politiet har tidligere bekræftet, at en patrulje ofte må lægge vejen forbi psykiatrihospitalet Oringe i Vordingborg, for at assistere personalet når den 28-årige drabssigtede skal på toiletbesøg.
Politiken beskriver nu, at manden af lægerne vurderes til at være så farlig, at han er fikseret med remme omkring fødder og hænder. Et bælte omkring maven var den 28-årige i begyndelsen også påført. Det er nu løsnet, lige som han skiftevis får løsnet remmene omkring fødder og hænder, men stadig ikke mere end hans bevægelsesfrihed er indskrænket.
- Han er fikseret og har været det lige siden anholdelsen, fordi lægerne skønner, at han stadig udgør en risiko. Vi forsøger at få ham overflyttet til psykiatrihospitalet Sikringen i Nykøbing Sjælland, som er bedre egnet til at håndtere ham. Vi håber, at der bliver en plads snart. Der kan han formentlig få lidt friere forhold, siger den 28-åriges forsvarsadvokat, Jeppe Søndergaard til Politiken.
Den 28-årige lider af paranoid skizofreni. Efter flere indlæggelser, også på lukkede afdelinger, endte han tidligere på året på Forsorgshjemmet på Saxenhøj. Det var netop i forbindelse med en samtale om endnu en indlæggelse, at to ansatte på Saxenhøj blev overfaldet af den 28-årige og dødeligt såret med en køkkenkniv. En beboer blev også livsfarligt såret, men er siden blevet udskrevet fra sygehuset igen.
Meningen er, at den 28-årige efter drabene skal anbringes på Sikringen på Sikringen i Nykøbing Sjælland, hvor landets farligste sindssyge kriminelle er anbragt. Her skal han blandt andet vurderes om han er egnet til normal straf. Men pladsproblemer på Sikringen betyder, at den 28-årige endnu ikke er blevet overflyttet.
Den 28-åriges forsvarsadvokat fremhæver i Politiken, at det er et svigt fra, at den 28-årige overhovedet endte på Saxenhøj.
-Det er udtryk for et svigt fra psykiatrien, at der ikke er blevet taget bedre hånd om denne mand. Bedømt ud fra de oplysninger, der er kommet frem om hans tilstand, så burde han aldrig have været henvist til et forsorgshjem. Han burde have fået behandling i psykiatrien. Han havde brug for meget mere støtte og behandling, end et forsorgshjem kan give, siger Benny Andersen.
Advokaten udtaler til Politiken, at det nuværende ophold på Oringe er ren opbevaring og den 28-årige lever i uvished og selv ønsker at blive overflyttet til Sikringen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker