Den sigtede i sagen om den forsvundne Lisbet Nielsen fra Århus har begået selvmord i arresten. Det oplyser hans advokat Hans Kjellund til Ritzau.
Der er endnu ikke oplysninger om, hvordan den sigtede har taget sit eget liv. Men selvmordet fandt sted blot halvanden time før, at han efter planen skulle fremstilles i grundlovsforhør. Grundlovsforhøret blev dog lørdag over middag aflyst.
Østjyllands Politi anholdt fredag aften kæresten til den 46-årige Lisbet Nielsen, der forsvandt fra sit hjem i Risskov ved Århus for en uge siden.
Trods en omfattende eftersøgning er Lisbet Nielsen endnu ikke fundet, men politiet er så overbevist om, at hun er blevet dræbt, at man sent fredag eftermiddag anholdt den 42-årige kæreste.
Allerede torsdag undersøgte politiet kvindens lejlighed på Engholms Allé i Risskov for tekniske spor. Det skete med den begrundelse, at de var vigtige at sikre, hvis det skulle vise sig, at der lå en forbrydelse bag hendes forsvinden.
Politiet ønskede af hensyn til efterforskningen fredag aften ikke at kommentere anholdelsen yderligere, så det er uvist, om det er torsdagens undersøgelse af lejligheden, der førte til anholdelsen af den 42-årige.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde