Drabssigtet i Hanne With-sag forlænger frivilligt fængsling
Mette Grith Stage er forsvarsadvokat for den 54-årige mand, der er sigtet for drabet på Hanne With. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Manden, der er sigtet for drabet på Hanne With, har igen frivilligt ladet sin varetægtsfængsling forlænge.
På sin forsvarsadvokats opfordring har den 54-årige mand, der er sigtet for drabet på Hanne With i 1990, frivilligt ladet sin varetægtsfængsling forlænge med fire uger.
Det oplyser hans forsvarer, Mette Grith Stage, til Ritzau.
Den 54-årige blev anholdt 6. februar. Dagen efter blev han varetægtsfængslet frem til 5. marts. Siden har han nu to gange frivilligt lade fængslingen blive forlænget med fire uger.
Politiets indledende efterforskning af drabet på Hanne With, som skete natten til 1. januar 1990, førte aldrig til et gennembrud.
I 2002 blev der foretaget nogle DNA-analyser af effekter fra gerningsstedet, og i september 2023 foretog man en såkaldt slægtskabssøgning.
Retsgenetikerne fastslog, at DNA-sporene med stor sandsynlighed stammer fra en person, som er biologisk far til en person, der er kendt i politiets registre. Den person er den 54-årige mand, som nu er sigtet i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet