Det var nødværge, der førte til, at en familiefar i februar sidste år sendte en 41-årig mand ind i døden med et skud hagl, 16 knivstik og omkring 100 ansigtsskader.
Det hævdede manden torsdag, da han tog plads på anklagebænken ved Retten på Frederiksberg sammen med sine to sønner.
Alle er tiltalt for det brutale drab på en 41-årig mand på Bygmestervej i København. Faren har erkendt de "faktiske omstændigheder" omkring drabet, men han nægter sig skyldig med henvisning til, at han handlede i nødværge.
Opgøret mellem mændene har angiveligt sit udgangspunkt i et økonomisk mellemværende. Faren hævder, at hans offer afpressede ham i kølvandet på en gammel gæld.
Og til sidst blev det altså for meget for den drabstiltalte mand, der ikke så nogen anden udvej end at dræbe sin plageånd.
En af sønnerne nægter i retten, at han overhovedet var til stede, da den 41-årige blev dræbt.
Det er blandt andet blodspor i en taxa, der i sin tid ledte politiet på sporet af de tiltalte.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker