Det skal nu undersøges igen, hvordan Bo Houen Jørgensen blev skudt og dræbt af politiet i sit hjem på Bynkevej i Aalborg sidste år.
Rigsadvokaten har bedt statsadvokaten for Nord- og Østjylland genoptage undersøgelsen af skudepisoden, der fandt sted den 13. november.
- Vi skal have afhørt nogle flere Falck-folk, og vi skal have genafhøring af nogle af politifolkene, siger statsadvokat Kirsten Dyrman til Nordjyske Stifstidende.
Blandt andet vil man undersøge mere indgående, hvorfra det dræbende skud blev affyret.
Det sker, efter at Bo Houen Jørgensens far har kritiseret, at den betjent, som affyrede skuddet, ikke skød efter benene eller kroppen, men i stedet for hovedet.
- I den forbindelse er der nogle forhold, vi skal se nærmere på. Det er noget omkring politifolkenes placering i forhold til skudafgivelse. Og så er der noget om det efterfølgende forløb omkring førstehjælp til Bo Houen Jørgensen, siger Kirsten Dyrman.
Bo Houen Jørgensen blev skudt i hovedet, da en vagtlæge havde bedt om politiets assistance til at få den 34-årige mand tvangsindlagt.
Da politiet ankom til hans hjem på Bynkevej sammen med vagtlægen, truede han med bue og pil og med en stor kniv. Den ene betjent blev såret af knivstik.
To betjente affyrede deres tjenestepistoler, og et skud ramte den 34-årige, der siden døde af sine kvæstelser.
Kirsten Dyrman forventer ifølge avisen at være klar med den nye redegørelse inden sommerferien.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned