Det er politiet selv, som har skudt hunden, der beskrives som en pitbull eller en amstaff, men hunden blev ikke mere såret, end at den kunne flygte.
Sagen begyndte torsdag morgen i Fårevejle på Odsherred, hvor politiet blev kaldt ud til en fortvivlet hundeejer.
Hans 12 år gamle flatcoated retriever var blevet bidt ihjel af kamphunden, som også havde sat tænderne i en fire-fem måneder gammel hundehvalp, der blev skambidt.
Da politiet ankom til hundeejerens adresse, blev politifolkene mødt af den gale kamphund og vurderede, at den var til fare for både dyr og mennesker.
En politimand valgte derefter at skyde hunden med sin tjenestepistol for at pacificere dræberhunden.
Det sårede dyr var dog ikke mere tilredt af skuddet, end at den kunne tage flugten ind over en nabogrund, hvorfra den forsvandt.
I jagten på den sårede dræberhund satte politiet en hundepatrulje ind, men det lykkedes ikke af finde frem til hunden.
Senere foretog man ransagning på en adresse hos en hundeejer, som ifølge politiets oplysninger skulle have hunde, som lignede den eftersøgte dræberhund.
Politiet fandt dog ingen spor af den sårede hund ved ransagningen, og lokalpolitiet i Holbæk beder nu offentligheden om oplysninger, som kan bidrage til opklaringen af sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde