Dræberpil dukkede op i sommerhushave
Der er et skarpt stålskær på den fundne pil, som Anne Krag fandt i sin sommerhushave. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Bekymret sommerhusbeboer frygter, at krybskytter er på spil.
Tirsdag ved middagstid fandt Anne Krag en pil i en kvasdynge i det sommerhus, hun har haft igennem halvandet år. Det ligger på Drosselvænget i Østersøbadet øst for Rødbyhavn.
Pilen var ikke en hvilken som helst ufarlig, legetøjs-pil. Det har hendes bror, der er jæger, bekræftet hende i.
- Pilen er 60-70 centimeter lang, og for enden er der nogle meget skarpe barberbladslignende knive, fortæller Anne Krag, der af sin storebror fik at vide, at det er en professionel jagtpil, som kan bruges til at dræbe rådyr med.
- Tænk hvad der kunne være sket, hvis jeg havde gået inde i haven og fået den pil i nakken? Eller hvis pilen havde ramt nogle af de unge piger, der tit rider på deres heste i skumringen her i sommerhusområdet, lyder det bekymret fra Anne Krag.
Folketidende har vist nogle billeder af pilen til Lars Poulsen, der er registreret schweiss-hundefører for Lolland og Falster, og som opsporer anskudt vildt, hvis jægeren ikke selv kan klare opgaven.
Få hans vurdering af pilen i lørdagens udgave af Folketidende, hvor også lokalpolitiet i Nakskov kigger på sagen.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde