Dræbt af DSB-tog: Ung mand sad på skinnerne
En 18-årig mand fra Holbæk-området blev natten til lørdag ramt af et tog, der var på vej mod Holbæk fra København. Manden blev dræbt på stedet.
Ulykken skete klokken 01.38, oplyser vagtchef John Jensen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Man antager, at den dræbte enten var beruset eller faldet i søvn. Og derfor reagerede han ikke, da toget nærmede sig.
- Ud for Granløse Parken i Holbæk ser lokoføreren pludselig en dreng, der sidder på skinnerne, fortæller vagtchefen.
- Om han er faldet i søvn eller sidder og kaster op, kan lokoføreren ikke afgøre. Men drengen reagerer ikke på hverken lyden fra togets opbremsning eller advarselsfløjt, tilføjer John Jensen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Den dræbtes far er underrettet om dødsulykken. Politiet mener, efter at have talt med faren og kammerater til den dræbte, at han havde deltaget i en fest i Granløse Parken.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde