Den dræbte 24-årige mand fra Amerikavej var ikke selv fremmed for voldsom kriminalitet.
Tilbage i 2005 blev den dræbte TA idømt fem års fængsel for et knivstikkeri på Kongens Nytorv i København, hvor en 19-årig amerikansk udvekslingsstudent var tæt ved at miste livet.
- Det er rigtigt, at det er ham, men der er ikke tegn på, at sagen fra dengang har forbindelse til drabet i dag, siger vicepolitiinspektør Lau Thygesen.
Ifølge vicepolitiinspektøren er der heller ikke tegn på, at drabet er banderelateret.
- Vi har nogle ret gode spor at gå efter. Det er tilsyneladende et personrelateret drab og ikke et banderelateret, siger Lau Thygesen.
Ved drabsforsøget på Kongens Nytorv stak den nu dræbte TA offeret i brystet med en kniv efter et slagsmål, der også involverede andre.
Vidner fortalte dengang, at gerningsmandens knivstikkeri var helt umotiveret.
Ud over knivstikkeriet har den dræbte også tidligere siddet fængslet for et råt gruppeoverfald på Vesterbro i maj forrige år.
Her blev en ung mand slået med køller og sparket og trampet på, og ifølge politiet deltog den nu dræbte i overfaldet.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker