Efter et kvarters betænkningstid ringede en 42-årig randrusianer kort før midnat til politiet og tilstod, at han netop havde dræbt sin fire år ældre ekskæreste i sin lejlighed.
Den 46-årige kvinde var på besøg hos manden på Reberbanevej i det centrale Randers, men sent på aftenen huggede manden en kniv i halsen på hende, oplyser Østjyllands Politi.
Både kvinden og hendes drabsmand er ifølge politiet fra misbrugsmiljøet.
Politiet kender endnu ikke motivet til drabet, men senere torsdag fremstilles manden for en dommer i grundlovsforhør, hvor han får mulighed for at forklare sig.
Sideløbende med retsmødet foretager politiet en obduktion af kvinden for én gang for alle at få fastslået dødsårsagen.
Den 42-årige mand blev i lejligheden, efter at han selv havde tilkaldt politiet, og han lod sig anholde uden sværdslag.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie