Det hus i landsbyen Lund nær Horsens, hvor den 41-årige Chanette Sørensen boede, og hvor hun blev dræbt den 3. marts i år, brændte natten til fredag ned til grunden.
Naboer slog alarm lige før klokken fire, da de opdagede, at ejendommen stod i flammer.
Sydøstjyllands Politi indleder nu en efterforskning for at finde brandårsagen. Det er for tidligt at sige, om branden kan være påsat, siger vicepolitikommissær Peter Krogh, Sydøstjyllands Politi.
- Det kan vi ikke svare på, før vi har gennemført de tekniske undersøgelser, siger Peter Krogh.
Chanette Sørensen blev dræbt i huset, mens hun var vært for et mindre selskab. Der blev åbnet ild mod hende fra en bil uden for huset, og hun blev ramt af et skud i hovedet.
To mænd er mistænkt for at have udført drabet. De har siddet varetægtsfængslet siden få dage efter, at det fandt sted.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde