Det var muligvis den forkerte mand, som blev ramt af to skud på stamværtshuset Havhesten i Ny Vestergade i Odense ved midnat natten til onsdag. Den 36-årige Henrik Pedersen døde mindre end en time senere af sine skudsår på Odense Universitetshospital.
Politiet leder efter to gerningsmænd, som flygtede på en sort scooter eller knallert, muligvis en Yamaha. De to menes at være mellem 15 og 20 år, og den ene var iført en hvid jakke.
Den 36-årige mand blev ramt to steder i kroppen, mens han var i gang med et spil billard. I alt tre skud blev affyret ude fra Vestergade og ind gennem en rude til værtshuset. Den 36-årige stamgæst på Havhesten var ikke kendt af politiet, oplyser efterforskningsleder Albert Rasmussen fra Fyns Politi.
- Han var ikke kendt hverken i bandemiljøet i Odense eller i øvrigt, siger politiinspektør Albert Rasmussen.
- Vi kender ikke motivet. Vi er ikke i tvivl om, at de skød for at ramme nogen, men om det var ham eller en anden, ved vi ikke, siger politiinspektøren.
Et øjenvidne så efter skyderiet to personer forsvinde på en scooter - eller knallert - i retning af Munkemose og Åsumstien i Vollsmose. En eftersøgning med hunde og helikopter var forgæves.
- Vi er utroligt interesserede i at høre fra vidner, der har set dem, siger Albert Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde