Fredag aften påkørte en bil et blomsterbed, noget træ og en jernstolpe ved krydset Gamle Landevej og Vestergade i Stubbekøbing.
Bag rattet sad en 50-årig mand fra lokalområdet, som havde fået alt for meget inden for vesten. Og han skal prise sig lykkelig for, at hans kørsel "kun" gik ud over blomster, træ og jern.
- Vi får anmeldelsen klokken 21.47. Det viser sig, han er påvirket af alkohol i en sådan grad, at flere må undvige ham for ikke at blive ramt, siger Kasper Skotte, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Bil beslaglagt
Nærmere bestemt har to biler måttet foretage hurtige manøvrer for ikke at blive påkørt af spritbilisten.
Annonce
Det har resulteret i, at den 50-årige er blevet sigtet efter straffelovens paragraf 252, der handler om at forvolde andre livsfare, mens han også er sigtet for spritkørsel.
- Vi har beslaglagt mandens køretøj med henblik på konfiskation. Det fremgår ikke, om det er på grund af alkoholen eller det andet. Begge sigtelser giver mulighed for beslaglæggelse, for hvis promilen har været høj nok, kan vi tage bilen, siger vagtchefen.
Manden blev anholdt og taget med til en blodprøve.
Ingen kom til skade i forbindelse med episoden.
Straffelovens paragraf 252
Med fængsel indtil 8 år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.
Stk. 2 På samme måde straffes den, der på hensynsløs måde forvolder fare for, at nogen smittes med en livstruende og uhelbredelig sygdom.
Stk. 3 Justitsministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse, hvilke sygdomme der er omfattet af stk. 2.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker