Drama til kollegiefest: Mand stukket ned
En fest på et kollegium i København udviklede sig dramatisk fredag aften, da en 24-årig mand blev overfaldet og stukket med en kniv.
Den unge mand stod sammen med to kammerater ude foran Hegningen Kollegiet på Amager, da to personer troppede op truede dem.
- Den ene gerningsmand trækker en kniv og beder om at få udleveret deres telefoner.
- To af dem får frarøvet deres mobiltelefoner. Umiddelbart efter bliver den 24-årige stukket i venstre baglår med en kniv, siger central efterforskningsleder Jan Højer fra Københavns Politi.
Offeret blev ramt af et enkelt knivstik, og ambulancepersonale og læger behandlede ham på stedet, inden han blev kørt til operationsbordet på Rigshospitalet.
- Han bløder en del. Men hans tilstand er stabil, fortæller efterforskningslederen.
Politiet har endnu ikke fanget gerningsmændene, som stak af fra kollegiet efter knivoverfaldet. Begge beskrives som 20-årige mænd af anden etnisk herkomst end dansk, oplyser politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker