Få minutter før Jyske Bank på Valby Langgade skulle åbne, ankom en pengetransport til filialen. Og på det tidspunkt - klokken 09.27 - gik fire mænd i gang med et velplanlagt og dramatisk røveri.
Ifølge Københavns Politi kom to mænd bevæbnet med hhv. pistol og et automatgevær frem og slog chaufføren ned. De stak bagefter af i pengetransporten. Mindst to andre mænd stak samtidig af på motorcykel.
- De har smidt sømmåtter ud, som var lænket til lygtepælene. Samtidig har de også smidt romerlys i krydsene og strøet partisansøm efter sig, fortæller politiets vagtleder på Politigården.
Motorcyklen blev fundet på Vestre Kirkegårds Allé. Røverne brugte også en sølvfarvet varevogn som flugtbil, og den blev fundet i Scandiagade i Sydhavnen. Også pengetransporten er fundet igen. Politiet ved ikke, hvad røverne derefter er flygtet i.
- Men vidner har set aktivitet i Søndermarken forud for røveriet, så der har man åbenbart opholdt sig, mens man forberedte sig, siger vagtlederen.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker