Efter flere forsøg måtte lægerne på sygehuset i Aabenraa opgive at genoplive en halvandet år gammel dreng. Kort forinden var han fundet druknet i sine forældres havedam.
Det var en flok børn, som tirsdag først på aftenen legede i haven, der opdagede den livløse dreng i kanten af bassinet. Hvor længe han havde ligget i vandet er uvist.
- Det ældste barn fik fat i drengens forældre, som trak drengen op af vandet og tilkaldte en ambulance. Først i ambulancen og siden på sygehuset prøvede man at genoplive ham, siger Tommy Bech, vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi.
Så sent som i april skete en lignende ulykke. Her var det en pige, også på halvandet år, der faldt i en fiskedam i forældrenes have i Nivå i Nordsjælland.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker