Dreng er død efter ulykke på institution
Den 13 måneder gamle dreng, der for to uger siden fik et stykke æble galt i halsen, er død, oplyser Ringsted Kommune.
Ulykken skete den 6. juni i Børnehuset Kastaniehaven i Ringsted.
Pædagogerne kunne ikke fjerne æblestykket, men ydede førstehjælp, indtil lægehelikopter og falckredder ankom.
Den lille drengs hjerte var begyndt at slå igen, før han med sin mor blev fløjet til Rigshospitalet med lægehelikopteren.
Selv om personalet på Kastaniehaven ydede en hurtig førstehjælp, der af falckreddere blev beskrevet som "yderst professionel", lykkedes det altså ikke lægerne at redde den lille drengs liv.
- Vores tanker går til den nærmeste familie, og vi opfordrer til at familien får ro til at bearbejde sorgen, skriver konstitueret børne- og kulturdirektør i Ringsted Kommune, Henrik Harder, i en pressemeddelelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde