Dreng knivstukket: Ville ind til konfirmationsfest
En 17-årig dreng har tilbragt natten på et operationsbord på Rigshospitalet efter at være blevet stukket med kniv to gange under et skænderi i Brøndby.
Politiet har anholdt en 16-årig for knivstikkeriet. Han er sigtet for forsøg på manddrab, fortæller Kim Madsen, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi.
Balladen begyndte med, at den tilskadekomne sammen med tre jævnaldrende forsøgte at komme ind til en konfirmationsfest på Folemarksvej i Brøndby.
Det endte med en skænderi mellem flere af deltagerne fra festen og de uindbudte gæster på vejen foran boligen.
- Der opstår noget uro og der bliver fremsat trusler. Det ender med, at de fire løber fra stedet, og kort tid efter opdager den 17-årige, at han er blevet stukket med kniv i maven samt i sin ene armhule, siger vagtchefen.
Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 01.00. Den kvæstede person er uden for livsfare.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker