Det lader til at være en tragisk hændelse, hvor drengen har leget i haven, og så har hættetrøjen pludseligt fået fat i en knast på træet og lukket for hans lufttilførsel.
Den 10-årige dreng, som var i livsfare efter ulykken, ligger nu på Rigshospitalet i København og er i kritisk tilstand, oplyser politiet.
- Han er blevet lagt i koma, og det har stabiliseret ham. Hans tilstand er nu stabil, men kritisk, fortæller lederen af lokalpolitiet i Næstved, Niels Denny Sørensen, til Ritzau.
Drengen havde ingen puls, da han blev fundet.
På Næstved Sygehus lykkedes det at få pulsen lidt i gang igen, men han kunne ikke selv trække vejret. Et par timer senere besluttede lægerne at overføre drengen til Rigshospitalet.
Niels Denny Sørensen mener, at det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt man kunne have undgået ulykken.
- Men det ser umiddelbart ud til at være sket under leg, og derfor lader det desværre til at være sådan en ulykke, der kan finde sted, hvis man er rigtigt uheldig, siger han.
Politiet har umiddelbart ikke noget tidspunkt for, hvornår drengen skal vækkes fra sit kunstige koma igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned