Dreng på cykel alvorligt kvæstet i Haderslev

En dreng på 14 år er ilde tilredt, efter at han onsdag eftermiddag kørte ud foran en bil i Haderslev.

Offentliggjort Sidst opdateret

- Det er en dreng på cykel, som klokken 17.10 angiveligt ikke overholder en ubetinget vigepligt, og så bliver han påkørt af en personbil, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Claus Skovgaard.

Ulykken skete på Christian X's Vej i den nordlige del af Haderslev.

- Det var skidt med drengen, så de kørte ham til Odense Universitetshospital, siger vagtchefen.

Manden i personbilen er en 59-årig mand fra Kolding, men der er altså ikke noget, der tyder på, at han har gjort noget forkert.

- Ham har patruljen talt med. Han er ikke kommet til skade, siger Claus Skovgaard.

/ritzau/