Dreng på tre år overlever fald på 12 meter fra vindue på tredje sal
En dreng faldt søndag aften ud af et vindue på tredje sal, men han slap ifølge politiet for større skader.
En dreng på 3,5 år slap søndag aften umiddelbart med begrænsede skader efter et fald på flere meter fra et vindue på anden sal.
Det oplyser Københavns Politi.
Drengen landede ifølge politiet på græs.
- Heldet var med ham, da han umiddelbart slap med begrænsede skader, skriver politiet blandt andet.
Vagtchef ved Københavns Politi Espen Godiksen forklarer, at politiet ikke mistænker, at der ligger noget kriminelt bag hændelsen.
- I forbindelse med leg har han fået åbnet vinduet. Det er sket i et ubemærket øjeblik.
Hændelsen skete søndag aften på Pragtstjernevej i København.
- Han er umiddelbart sluppet fra det uden nævneværdige skader. Han er blevet bragt til sygehuset for at blive ordentligt undersøgt, men der er tilsyneladende ikke sket noget, siger vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned