Dreng varetægtsfængslet efter knivangreb ved gymnasium
Politiet mener, at i alt fire deltog i knivstikkeriet i Hvidovre. 17-årig har meldt sig selv.
En 17-årig dreng er blevet varetægtsfængslet i to uger, efter at en ung mand blev stukket med kniv ved et gymnasium i Hvidovre mandag.
Det oplyser anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi på den sociale platform X efter et retsmøde i Retten i Glostrup.
Han erkender delvist sigtelsen, oplyser anklagemyndigheden.
Politiet oplyste tidligere torsdag, at den 17-årige havde meldt sig selv.
Københavns Vestegns Politi mener, at i alt fire deltog i knivstikkeriet, der fandt sted ved Next Enghøj Gymnasium.
Politiet har efterlyst eventuelle vidner i sagen.
Offeret blev ramt i låret, men Københavns Vestegns Politi har ikke fremlagt nærmere oplysninger om efterforskningen.
Torsdagens grundlovsforhør blev holdt for lukkede døre.
Normalt begrundes et sådant skridt med hensynet til politiets videre efterforskning.
/ritzau/
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned