Drenge i butikstyveri for over 1.200 kroner
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
To teenagedrenge blev onsdag tilbageholdt efter at være gået gennem kasselinjen i Føtex med en taske fuld af ubetalte varer.
To drenge på 14 og 16 år blev onsdag kort efter klokken 15 holdt tilbage efter et butikstyveri i Føtex i Guldborgsundcentret, som ligger i Sundby L.
Drengene havde taget en taske med ind i varehuset, og her stoppede de forskellige varer i tasken og gik derefter igennem kasselinjen.
Her begyndte en alarm på varerne at larme, og de to drenge blev holdt tilbage.
I tasken lå der varer for 1.264 kroner. Det var høretelefoner, chokoladebarer, parfume, whisky og andre ting.
Politiet kom til stede, og de to drenge blev afhørt, mens ansatte fra Guldborgsund Kommune var til stede. Derefter blev drengene overdraget til deres forældre.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker