Drenge i retten for skolebrand
To 15-årige drenge sidder torsdag formiddag over for en dommer ved Retten i Odense. De er sigtet for at have sat ild til pedelboligen på Næsby Skole i det nordlige Odense.
Drengene er sigtet efter straffelovens paragraf 181 om brandstiftelse. Det kaldes også den milde paragraf om brandstiftelse.
- Efter drengenes forklaring til politiet er de blevet sigtet efter paragraf 181, og så er de sigtet for tyveri, fortæller advokaturchef Doris Jensen fra Fyns Politi.
- Drengene har forklaret, at de er kommet for at stjæle, og så har de besluttet sig for at stikke ild på pedelboligen, siger Doris Jensen.
Det var midt på formiddagen onsdag, at brandalarmen gik. Det viste sig, at der havde været indbrud i pedelboligen, og at der var sat ild til en sofa.
Politiet fik at vide, at to drenge var løbet fra stedet, og senere anholdt en politipatrulje de to drenge på 15 år. Det drejer sig ifølge Fyns Politi om to elever på skolen.
Politiet vurderede i første omgang, at brandstiftelsen var så alvorlig, at man rejste sigtelse efter straffelovens alvorlige paragraf om brandstiftelse, fordi branden kunne bringe menneskeliv i fare.
Men efter drengens forklaring og juristernes vurdering i sagen har man altså valgt at begrænse sigtelsen til den mildere paragraf 181.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker