Drenge idømt flere års fængsel for en stribe gaderøverier
Tre drenge er i Københavns Byret blevet dømt for blandt andet 12 gaderøverier og vidnetrusler. I flere tilfælde fotograferede de ofrenes sygesikringsbeviser, så de kunne finde frem til dem, hvis de gik til politiet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Andre unge var ofrene, da tre drenge i juni begik 12 gaderøverier blandt andet ved S-togstationer.
12 gange i løbet af juni blev unge mellem 14 og 18 år passet op forskellige steder i Storkøbenhavn og truet til at udlevere deres værdier af tre drenge.
Nu er drengene på 15, 16 og 17 år i Københavns Byret blevet dømt for gaderøverierne, vidnetrusler, besiddelse af kniv og ulovlig tvang.
Flere af røverierne skete ved S-togstationer, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Både den 15-årige og den 17-årige blev idømt tre et halvt års fængsel. Da de er under 18 år skal afsoningen ske på en sikret ungdomsinstitution.
Drengene skal desuden skal have deres sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Nævnet består af en dommer, en kommunalt ansat og en ansat i politiet. Det kan fastsætte nogle regler for den unge for at få vedkommende ud af en kriminel løbebane.
Den 16-årige er også kendt skyldig i røverierne, men har endnu ikke fået udmålt sin straf.
- Det er nogle rigtig grove røverier, de har begået, udtaler anklagerfuldmægtig Emil Lykke Gregersen i pressemeddelelsen.
- Anklagemyndigheden har blandt andet lagt vægt på, at det var skærpende omstændigheder, at gerningsmændene affotograferede de forurettedes sygesikringsbeviser. Det har retten været enig i, og jeg er derfor godt tilfreds med dommen.
Den 17-årige har anket dommen til Østre Landsret, mens den 15-årige overvejer, om han vil gøre det.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde