DRENGE LØSLADT MED SIGTELSE FOR RØVERI
Godsbanevej ligger bag banegården i Nykøbing. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Havde video af overfaldet på sin telefon.
To drenge på 16 og 17 år blev tirsdag aften anholdt og sigtet for røveri mod en jævnaldrende dreng.
Røveriet fandt sted klokken 19.30 på Godsbanevej bag banegården i Nykøbing. Her blev en 16-årig dreng fra Nakskov passet op af de to andre, som beskyldte ham for at genere en fælles bekendt.
Den 16-årige blev slået ned og sparket. De to tog hans taske og en højttaler og forsvandt.
En halv time senere fandt politiet dem på Prinsholmvej i Nykøbing, og begge blev anholdt og sigtet for røveriet, som den ene havde filmet med sin mobiltelefon.
Drengene, der er fra Nykøbing og Stubbekøbing, blev afhørt på politistationen, hvor forældre og folk fra kommunen var til stede. Efter endt afhøring blev de to drenge løsladt.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde